Underviser/Vejleder Claus Hedegaard Malling
Referat - Kap. 8 (Inkluderende Pædagogik)
VIA Meritpædagoguddannelsen Århus
Carsten Kumari Paakjær - 267123
Diana Lykke Rosenberg - 263945
Anne Katrine Vestergård - 264058
Thomas Ditlev Hjort - 264053
Katja Zina Drakul - 219123
Mads Bisgaard Hasager - 264369
Forældresamarbejdet i de gode eksempler
Fælles træk for forældresamarbejdet i de gode eksemplers institutioner:
Pædagogerne balancerer på utraditionelle, men meget bevidste og strategiske måder i forhold til den ulige magtbalance mellem forældre og personale.
Samarbejdet tager udgangspunkt i barnet i institutionen og i den konkrete pædagog.
Samarbejdet giver forældrene god indsigt i institutionens arbejde.
Deltagelsesrelation og samarbejdsrelation med forældre
Det gode forældresamarbejde bygger på respekt og myndiggørelse af alle parter i samarbejdet. Dette er særlig vigtigt, da målgruppen, (forældre, med børn visiteret til specialpladser,) i dette tilfælde, ikke har kunne leve op til samfundets generelle krav.
Ønsket om nærhed og ligeværdighed er vigtigt i samarbejdet, for at kunne sætte sig ind i familiens fortid. Ud fra dét, kan man have fokus på handleplaner, læring og udvikling med barnet. Det er vigtigt at forældre er informeret om, at personalet er sat ind i deres historie og problematik så familien ikke bruger energi på, at tilbageholde informationer. På den måde er "katten ude af sækken" og forældresamarbejdet kan få en god start, hvor forældrene med det samme bliver medspiller i arbejdet omkring barnet.
Åbenhed og respekt, samt at flytte fokus fra problemet til handlemuligheder, er med til at give forældrene en følelse af accept og ligeværd; noget de måske ikke har oplevet tidligere i livet. For at få forældre ud af den stigmatisering de kan have med sig, er det vigtigt at indlede nogle gode relationer og processer. Et sådant samarbejde vil aldrig være problemfrit, baggrunden taget i betragtning, men de gode institutioner formår at navigere og arbejde konstruktivt i et konfliktfyldt samarbejde, grundet bl.a. deres saglige og professionelle tilgang. Den tilgang opnås ved, at hele personalegruppe er optaget af, den tillid og professionelle nærhed der skal være i samarbejdet.
Forældre skal ses som myndige personer, for at samarbejdet kan fungere. Forholdet synliggøres gennem symbolske og konkrete handlinger, for at signalerer at personalet ønsker at tilbagegive nogen myndighed til forældrene.
Nye forældre kan have tendens til at være usikre og skal hjælpes, dette gælder både special- og ordinærplads forældrene. I eksemplet i bogen bruger de kontaktpædagoger. De kontaktpædagoger har ekstra fokus på nye forældre/børn i opstartsfasen og det giver forældre en følelse af, at der er nogen der tager sig af deres barn. Det betyder også noget for tilliden, at forældrene kan gøre brug af institutionen uden for åbningstiden. Det kan de, fordi de får en nøgle til institutionen, hvilket både er en symbolsk og konkret handling, der viser dem tillid og giver en vis magt og status; noget der er med til at myndigøre dem. Denne praksis fastholdes, trods få uheldige episoder, hvor forældre ikke levede op til ansvaret. Praksis fastholdes, da det vurderes, at den har en stor effekt ift. forældre/personale relationen. I stedet håndteres misligholdelse konkret og specifikt så der tages afstand til klientgørelse af forældrene, som respekteres og i stedet fastholdes i en rolle af tillid og myndighed. Pædagog siger endvidere i et eksempel, at forældrene hører med til pædagogikken, de er i huset og kan være med; de er medspillere, de kan deltage i hverdagen, ved at være med under fællesspisningen eller drikke morgenkaffe.
Normalitet i mødet med forældre
Institutionerne lægger stor vægt på, at ikke visiterede børn samt visiterende specialbørn og deres forældre, begge bliver inddraget på ligeligt vis. Dette gøres i praksis ved, at institutionerne i dag praktisere at informere alle forældre om, at der både er ikke visiterede og visiterede specialbørn. Dette for at højne forståelse, accept og en god omgangstone, men også for at give forældrene et valg om hvorvidt det ønskes at deres pågældende barn skal gå i institutionen. Som beskrevet i eksemplet til den tilhørende undertitel konkluderes det at institutionerne gør sig store anstrengelser på forskellige måder at ligestille forældrene med hinanden, derved også børnene. Deres gøres mange indsatser i institutionerne for at usynliggøre eller underspille hvilke børn og forældre som er visiteret, dette inddrages alle forældre i for at der hos deres børn skabes et billede af at alle børn er lige.
Omkring legeaftale, sport mm. opsøger både ikke visiterede samt visiteredes forældre personalet i institutionerne for at søge råd/hjælp/støtte.
Man bliver som forældre gjort opmærksom på at ikke visiterende børn bliver brugt som en ressource i det pædagogiske arbejde med de visiterede specialbørn. Hertil forventer personalet forældres opbakning til at det lykkedes i praksis. At ikke visiterede børn bliver brugt som en ressource profitere begge slags børn af, tilmed tillæres der det væsentlig der en vis form for tolerance samt det faktum er forskellige, hvilket gør at børn kan rumme hinanden i rette rammer bedst muligt.
Ressource stærke forældre i institutioner højde højner det kvalificeret arbejde i forhold til alle børn. Det anses for vigtig at der er en nogenlunde ligelig fordeling af ikke visiterede samt visiterede special børn, for at der er balance, men man herved også giver udtryk for at det kan være problematisk når/hvis balancen tipper.
Alle forældre skal føle sig velkomne, inddraget og føle sig hørt, det er vigtigt for samarbejdet.
Der belyses hvorvidt institutionerne i dag er i stand til at praktisere pædagogik overfor belastede familier, men der gøres stor indsats for tydeliggørelsen af at forældrene ønskes til at kunne indgå som samarbejdspartnere.
Balancen er vigtig for at fastholde fokus på det pædagogiske arbejde med barnet og kun barnet. Hjælp, støtte samt vejledning sker altid i ønsket om at styrke indsatsen i opgaven omkring barnet, dette for man den mest brugbare konkrete og konstruktive løsning ud af.
Denne undertitel omhandler hvor gode personalegrupper i institutionerne er til at afgrænse egen arbejdsopgave. Der ses skarp på forskellen mellem hvad der er institutionernes opgave og hvad der er arbejde med problemer i hjemmet, ved dette fastholdes der fokus på den vigtigste opgave, nemlig det pædagogiske arbejde med barnet.
Som beskrevet i det tilhørende eksempel i undertitlen her, så gøres der en indsats for at finde løsningsforslag for at komme udfordringer til livs.
I undertitlen kan f.eks. kultur have betydning for forståelsen af problemstillingen, dog fastholdes der stadig en konstruktiv og pædagogisk tilgang for at holde fokus på handlestrategier. Det er vigtigt for institutioner at tydeliggøre at man ikke ønsker at umyndiggøre forældre, men at man ønsker at de på sigt kan varetage forældrerollen fuldt ud.
Det vigtige er at myndiggørelsen af forældrene højner kommunikationen. Det centrale er at forældre føler at kunne mestre deres forældrerolle, det er vigtigt at nævne at man ikke ønsker forældreoplæring eller familieterapi, men formålet er give råd og vejledning til at håndtere familiens vanskeligheder.
Beskrevet er at institutioner gerne vil undgå at prikke til forældre ved glemsomhed, at man for en periode kan være behjælpelig med forplejning, tøj, fodtøj eller lignende mangler. I denne hjælpsomhed der sker fra institutionernes side er det vigtigt, at barnet ikke bliver fremstillet som stakkel eller særlig privilegeret, i samme ånd er lånetøjet relativt nyt.
Forældre kan til tider have en uacceptabel adfærd, hvilket fra institutionens side påpeges med henblik på at man ikke på længere sigt kommer til at stemple forældrene på permanent. Det er vigtigt med en god relation forældre og personale imellem for at kunne skelne mellem forgrund og baggrund, barnet er i forgrund. Vanskelige familieforhold sættes i baggrund, så længe det ikke overskrider det der er forsvarligt. Alt dette er med til at balancere det vanskelige i relationen og medvirker til at opretholde arbejdsopgaver og formålet med disse.
Den uacceptable adfærd fra forældrenes side kræver dog til tider megen kollegial støtte/sparring og ledelsens tilstedeværelse. Dette for at opretholde at et personale kan fortsætte sit professionelle arbejde fremadrettet.
Ikke altid bærer ovenstående frugt, hvilket kræver at sagen overgives til de sociale myndigheder med inddragelse af forældrene. En personalegruppe har dog erfaring med at man ikke må lade noget blokere for nødvendige indgreb eller påpegninger i familiens liv, af hensyn til barnet. Ingen forældre skal dog opgives så længe personalet vurdere at de fremadrettet er i stand til at gøre en positiv forskel for barnet. Ellers er der generelt en social tolerance overfor familiers måde at leve på.
Ud fra forskellige kulturer, livsformer osv. Afvejes/vurderes det:
De gode Institutioner er oftest den sidste mulighed for, at genoprette de mest optimale rammer for specialbørn for, at undgå døgnanbringelse. I disse institutioner er børnene visiteret samt udredt, dette gør at personalet er klar over de familiære forhold og hvilke vilkår børnene lever under, så samlet set har personalet herved bedre mulighed sammen med forældre at skabe den bedst mulige situation for barnet.
Det er vigtigt at denne situation/platform skabes for at både at barnet og forældrene trives samt udvikles. I alt dette inviteres forældrene til overvejelserne omkring hvilke handlings og løsnings orienterende tilgange der er mest optimale for det enkelte barn, stadig med fokus på årsager samt forståelse.
Vanskeligt forældresamarbejde
Selv ikke de godes eksemplers institutioner kan overkomme alle udfordringer, og det sker at et barn ikke bliver modtaget, eller må forlade institutionen, pga. af et dårligt forældresamarbejde.
Det er dog sjældent det sker, og når det gør, er det er ikke det vanskelige forældresamarbejde i sig selv, der ligger til grund for det, men mere det, hvis forældrene direkte modarbejder personalet i det pædagogiske arbejde. Tiltro til personalet fra forældrenes side, er essentielt for at arbejdet med barnet lykkedes.
Det sker at forældre kan optræde aggressive og voldsomme, og i disse tilfælde er det af sikkerhedsmæssige årsager nødvendigt at finde en løsning, hvis barnet fortsat skal forblive på institutionen. Det kan f.eks. være ved lavpraktiske løsninger, såsom at forældrene aflevere deres barn ved døren.
Personalet er dog opmærksom på, at der kan være er stor forskel i den sprogkultur, de selv er i, og den forældrene kommer fra. De har derfor lært ikke at tage det for tungt, når forældrene bruger bandeord og udtrykker sig voldsomt.
Forældrene har generelt en god forståelse for, at det ikke er en acceptabel adfærd, når personalet på et senere tidspunkt tager en snak med dem om det. Personalets er disse samtaler tydelig og saglig i kommunikationen og deres erfaring er, at det hjælper på nedtrapning af konflikten.
Saglighed i relation til forældre
Personalet gør sig mange overvejelser omkring, hvordan de skaber den mest hensigtsmæssige kontakt til forældrene, og her vægter de en stor saglighed. Den beskrives som en balance mellem en nær og tillidsfuld relation - med en imødekommende tone, men som stadig er en klar og direkte kommunikation, med barnet i centrum.
Sagligheden defineres også som det, at have et mål med samtalen, bevare sit fokus på dette og ikke lade sig påvirke af egne følelser.
Personalet er sig meget bevidst om, at den gode kontakt til forældrene kun er et middel til at opnå de gode resultater med barnet, som i sidste ende er målet for den pædagogiske indsats.
Her viser sagligheden sig også ved, at de på institutionerne har en klar arbejdsfordeling i forhold til, hvem der tager de svære samtaler med forældrene, så det ikke er primærpædagogen, der havner i mulige konflikter med forældrene. Dette er et strategisk træk fra institutionernes side, for at sikre at barnet ikke kommer i klemme, mellem sin kontaktpædagog og sine forældre.
Den Troværdige og autentiske pædagog
I modsætning til tidligere nævnte personale og forældre relationer, bestræbes der i dette kapitel ikke om nære og venskabelige forhold mellem pædagog og forældre.
Af hensyn til arbejdet med barnet, bestræbes der på at etablere en saglig og fokuseret relation til forældrene.
Der forsøges her på at fremstå som autentisk pædagog, frem for autentisk individ med reference til pædagogens privatperson.
At fremstå som autentisk pædagog betyder det at være ægte og troværdig i forhold til den rolle som pædagogen skal udfylde på arbejdspladsen.
Ved at vægte dette, kan pædagogen i mødet med forældrene, gøre sig strategiske overvejelser over, hvilken ’mig’ han/hun skal bruge i arbejdet med familien. Eksempler herpå kan være følgende:
Ventende.
Lyttende.
Direkte.
Aktiv. osv.
Dette kan ske ved hjælp supervision og kollegiale refleksioner.
Der beskrives i dette afsnit vigtigheden af at fremstå som en professionel personalegruppe.
Der er gerne flere personaler med til møder med forældre til det visiterede barn, dette kan være uerfarne pædagoger der kan blive oplært, eller i de fleste tilfælde ledelsen.
Men det er vigtigt at markere at det er en personalegruppe der arbejder sammen.
Der vurderes fra møde til møde hvorvidt der er behov for en rollefordeling, for at kunne opnå det bedste resultat.
Det kan f.eks. Være nødvendigt at ledelsen tager de tunge emner og kan risikere at fremstå som ”Bussemand”, denne rollefordeling kan derfor gavne primærpædagogens videre arbejde med familien.
