Vi har fået til opgave at finde det upåagtede og det
påagtede i vores hverdag. Jeg vil finde lidt eksempler, fra min egen
arbejdsplads (dagtilbud) og fra min praktik som er et aktivitetstilbud for udviklingshæmmede.
Når vi snakker om påagtet og upåagtet, er det ikke ens for
os alle. Noget som virker upåagtet for nogen, kan virke upåagtet for andre. Men
det er vigtigt at vi har begge med i tankerne, når vi er i vores praksis.
Jeg vil komme med et eksempel fra dagilbud på det upåagtede:
I børnehaven jeg arbejder i, har været stueopdelt. En sidder
jeg nede på gulvet på stuen, mens børnene leger rundt omkring mig. Jeg er ikke
direkte med i børnenes aktivitet, men sidder bare med mine ben strækket. Jeg
får en snak med en pædagog, om hvorvidt der er pædagogik involveret i det jeg
gør, eller ej. I det jeg sætter mig ned, er der måske ikke, men efter noget tid
begynder børnene, at bruge mine ben som forhindring til at hoppe over.
Der kan også være det upåagtet i det påagtet. Hvis jeg
sætter en pædagogisk overvejet aktivitet i gang, kan der opstå upåagtet
faglighed i aktiviteten. Det kan være at aktiviteten er at børnene skal kigge i
et spejl og male sig selv. Det er det påagtede, det upåagtede kan være når
børnene skal ud at vaske hænder, eller det der opstår mellem børnene, efter
aktiviteten.
Nu vil jeg komme med et eksempel på det påagtet og det
upåagtet:
En pædagog, jeg arbejder sammen med, satte sig ned med to
brugere, som ville lære at hækle. Jeg gik med i det, da det var to brugere som
jeg kunne få styrket min relation til. Brugerne og mig, sidder sammen om noget,
vi alle er helt nye til. Pædagogen hjælper én af gangen, så jeg er hele tiden
med en bruger som ikke får hjælp. Det giver mig muligheden for at arbejde med
relationen. Vi sidder sammen hele formiddagen og ender ud med en hækle succes.
Det upåagtet kommer fra samme aktivitet. Efter aktiviteten
går vi alle ned i cafeteriet for at spise. Jeg bliver spurgt af de to brugere,
om jeg vil med ned og spise med dem, hvilket jeg takker ja til. Da vi sidder og
spiser, snakker jeg med den ene bruger, omkring hendes arbejdsopgaver i
køkkenet. Hun fortæller at der er startet ny personale i køkkenet og at hun er
bange for at hendes opgaver i køkkenet, vil blive overtaget af den nye. Jeg
tager en snak med hende, hvor jeg lytter til hendes bekymringer og jeg foreslår
om vi skulle tage en snak med den ansvarlige i køkkenet og brugerens
kontaktpædagog. Hun synes det lyder som en god ide og vi arrangere et lille
møde hvor vi får snakket om hendes bekymringer og brugeren får forklaret at der
altid vil være opgaver til hende i køkkenet. For mig er dette, det upåagtede af
den aktivitet vi har været sammen om, om formiddagen.
På min arbejdsplads, har vi en del fokus på det upåagtede i vores arbejde. De daglige gøremål, vi som pædagoger har, så som at tømme skrald, lave rulleborde, feje mm. er det vigtigt vi tager børnene med i, da det er med til at udvikle dem.
