Smarte tekstiler?
Jeg var idag til et omlæg om fremtidens tøj, hvor jeg fik indblik i, hvad vores tøj kan gøre i fremtiden og nu.
På standen var der forskellige prøver på, hvad vores tøj kan i dag. Vandarbsorberende, varmeregulerende, LED tøj var blandt andet noget af det der var ved at komme frem. Med et lille batteri, kan vores tøj varme vores krop op hvis vi fryser. Hvis vi går udenfor i mørket, lyder vores tøj op, så vi kan blive set i mørket. Vi kan spilde på vores tøj uden at få pletter. Umiddelbart lyder det rigtig godt, men hvis jeg skal se på det med faglige øjne og med børn i fokus, mener jeg at der kan være grund til diskussion.
Ifølge sundhedsplejerske.dk kan børn lære at regulere varme og kulde, når de er 2-3 år. I integreret institution, hjælper vi barnet med at læse de signaler kroppen sender, når den bliver kold eller varm. De signaler er med til at udvikle barnets kompetencer og gøre dem mere kropsbevidste. Giver vi børn varmeregulerende tøj på, er vi så med til at fratage en del af deres selvudvikling? Hvilke børn får vi, hvis de ikke lære at mærke efter de tegn kroppen sender? Når vi dertil, hvor at barnets garderobe skal have plads til sko og tøj, men også oplader til tøjet?
Jeg kan også se det smarte i fremtidens tøj. LED tøj hjælper barnet og forældrene med at blive set i trafikken om morgenen eller eftermiddagen. LED tøjet tænder automatisk når at der er mørkt og dermed bliver barnet opmærksom og undrende på hvorfor tøjet lyser. Så får vi mulighed for at sætte ord på for barnet og forklare hvorfor tøjet lyser og vigtigheden af at blive set i trafikken. På min arbejdsplads bruger vi veste med reflekser i, når vi tager på tur. Da det er reflekser vi har på, kræver det en lyskilde på vesten for at blive set, hvorimod LED tøjet kan ses uden.
På standen var der også prøver på NANO behandlet tøj, dvs. tøj man kan spilde diverse på, uden at der kommer pletter.
Man kan argumentere for at der skal pletter på tøjet og skidt på fingrene i hverdagen. Pletter på tøj og fingre, kan fortælle en historie. Det kan give forældre anledning til at spørge ind til barnets dag og barnet for mulighed for at sætte ord på sine egene oplevelser gennem dagen, hvilket igen er en kompetenceudvikling. Jeg mener ikke, at børn nødvendigvis skal være beskidte for at have haft en god dag, men vi skal vise børn at der ikke ligger en fare i at blive snavset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar