- 4. Eksperiment
Som handlemuligheder vil vi blive bedre til at forudse de typiske konflikter og lave regler eller retningslinjer for leg evt. som aktiviteter sammen med børnene. Vi vil være konkrete overfor børnene og overfor hinanden i personalegruppen. Sætte struktur på dagen; hvem gør hvad. Sørge for at få talt sammen om hvad der er vigtig at nå og hvad der kan gemmes til evt. en anden dag. Vi synes det er vigtigt at inddrage børnene i de praktiske gøremål og på den måde gøre det til pædagogiske tiltag, hvor vi udvikler børnenes ansvarsfølelse i forhold til fællesskabet og at ting ikke sker af sig selv; skraldet skal i den store skraldespand, borde skal tørres af, rulleborde skal dækkes osv. Det styrker deres oplevelse af sammenhæng. Derudover understøtter det arbejdet med de seks læreplanstemaer, som institutioner i Aarhus kommune er underlagt. Læreplanstemaerne er:
- Alsidig personlig udvikling.
- Sociale kompetence.
- Sprog.
- Krop og bevægelse.
- Natur og naturfænomener
- Kulturelle udtryksformer og værdier.
//Lone, Anne Mette og Thomas
Hej venner =)
SvarSletRigtig fint og aktuelt dilemma i har fundet jer her. Uventet fravær fra det pædagogiske personale er desværre noget som vi tit oplever inde for vores felt og som vi desværre ikke kan gøre så meget ved.
Personligt har jeg altid haft den tilgang til sygdom, at hvis der er sygdom hos det pædagogiske personale skal man så vidt det er muligt bestræbe sig efter at udføre de planlagte aktiviteter.
Jeg kan godt lide ideen med at indrage børnene i de praktiske gøremål. Det er med til i højere grad at gøre børnene mere selvhjulpen - I min institution kalder vi det hjælp til selvhjælp, som jeg synes er et vigtigt pædagogisk værktøj
Er helt enig. Det er et rigtig spændende dilemma. Det sker ofte at der er sygdom eller møder, der ikke er planlagt godt, som betyder at der er alt for få hænder i huset. I beskriver rigtig fint, den følelse man står i, når de situationer opstår. Bedre forberedelse/struktur for dagene, tal sammen (eller spil håndbold, som min kollega kalder det.)
SvarSletUdover god struktur, kommunikation og inddragelse af børnene (børnearbejde, som er rigtig godt for følelsen af ejerskab og selvværd) tænker jeg at små grupper er utrolig gode, specielt på de udfordrende dage. Det er bare nemmere for både børn og voksne og det er med til at give nogle gode fælleskaber.
-Carsten
Jeg er enig i jeres dilemma.
SvarSletjeg er måske bare mere nysgerrige på hvorfor der er så meget sygdom.
Tænker det lyder som en fin ide med "børnearbejde" men det mener jeg også man skal have selv om der er fuld normering. Det er jeg sikker på børne lære rigtigt meget af.
Det kunne det være interessant at se om det er fordi der er så lav normering at der er så høj sygefravær blandt personalet eller sygefravær og lav normering ikke hænger sammen, men det skyldes andre årsager.
nicolaj
Super (evigt) aktuelt dilemma!
SvarSletSom Nicolaj skriver, er det interessant at finde roden til dilemmaet's opståen... Når det er sagt, så prioriterer jeg altid nærværet fremfor aktiviteterne... På min lille arbejdsplads, er jeg tiltider i enkelte tidsrum, alene i SFO'en ved personale-sygdom. Derfor vil jeg hellere have overblik end gennemføre noget "halvt". Jeg sætter ting i gang, men så må de selv fortsætte, og jeg bliver lidt fluen på væggen, i stedet for deltagende. Når børnegruppen bliver mindre ved hentetid, er der større mulighed for deltagelse sammen med børnene.
Aldersgruppen er fra 3 år til 13/14 år, så de store er også ofte rigtig gode til at hjælpe de små, og det styrker relationer på tværs af alder og fremmer balance, ansvarsfølelse og empati hos alle børn.
Udfordringen er, at er man selv lav på energi, mærkes og smitter det lynhurtigt.
Pernille
(Fra bloggruppe DI, AK, Emil og undertegnede)
SvarSlet